Jeg hedder Kirsten Kristiansen og jeg er ejer af hundesymfoni.dk
Min CV som hundetræner er efterhånden langt.
Det hele startede tilbage i 1996, hvor jeg havde anskaffet mig min første hund. Der gik kun et års tids og så havde jeg fået meldt mig som frivillig hundetræner i Schæferhundeklubben. Der var jeg træner på mange forskellige hold og brugte stor set al min fritid der.

Efter 10 år i schæferhundeklubben havde jeg fået mod på, at starte mit eget trænings sted som kom til at hedde ABC hunden. Træningen forgik flere forskellige steder. Men jeg havde dog sikkerheden i mit fuldtids arbejde i bil branchen ved siden af.

Og lige nøjagtig bil branchen skulle man ikke være i i 2008, da krisen kom. Jeg blev nemlig fyret fra mit arbejde, men jeg havde heldigvis en fantastisk administrende direktør, som gav mig en kæmpe chance for at starte min egen virksomhed. Og ja, jeg greb chanchen for 11 år siden og siden da har den stået på hund og hund og lidt mere hund. De første 11 år var i navnet FoderXpressen, som mange kender. Navnet FoderXpressen blev solgt til køber d. 31/12-2019 og det blev starten til hundesymfoni.dk som blev startet d. 1/1-2020. Det betyder nu , at det er hundetræningen jeg vil koncentrere mig om.

Hundesporten Nose Work har taget mig med storm og det bruger jeg nu det meste af min tid på. Undervisning i det, prøver, kurser rundt i landet og meget andet.
Jeg prøver hele tiden på, at dygtiggøre mig inden for denne sport. Jeg har efterhånden været på mange kurser hos rigtig mange dygtige udenlandske instruktører.
Blandt andet kan jeg nævne: Sofia Olsson (SE), Ron Gaunt (USA), Adam Hübinette (SE), Simon Prins (NL), Lotte Bauer (SE), Ann-louise Ryrvik (SE), Fred Helfers (USA), Louise Wilson (UK), Stacy Barnett (USA)
I april 2020 tager jeg en tur til USA på camp for at suge endnu mere viden til mig omkring nose work.

​Egne hunde:
Gode gamle Max over 15 år, en blandings hund, som vi fik da han var 4 år. Han står mit hjerte nær og han en en´er. Sådan en hund får jeg aldrig igen, når han ikke er her mere. Men han er still going strong.

Så er der Speedy, min ældste aussie dreng på 6 år. Han er den dejligste dreng man kan tænke sig og alle elsker Speedy. Hans personlighed er helt fantastisk. 
Han er klasse 2 hund i nose work både i DK og i Sverige.

Den næste i rækken er min yngste aussie dreng Youbee på 5 år. Han er min nose work stjerne. Vi er sørme i nose work klasse 3 både i DK og i Sverige. Han er en fantastisk kammerat og vi tilbringer mange gode timer sammen til nose work prøver rundt omkring i DK og Sverige.

Den sidste er så lille Dixie, min skøre FT cocker. Han er bare den gladeste lille mand man kan tænke sig. Tanken med ham var selvfølgelig nose work og jeg må sige, at det kan han bare. Han er en fornøjelse at arbejde med og han er i klasse 2 både i DK og i Sverige.
Hundesymfoni.dk
Vi elsker nose work og træner dagen lang.
 Ring for pris!
Antal varer: 1